rod7_700

Mas de Boislauzon Châteauneuf-du-Pape ‘Tradition’ 2010 – 6 flasker

1.500 DKK

Mas de Boislauzon er den nordligst beliggende ejendom i Châteauneuf og har til huse mellem Courtézon og Orange, tæt ved Beaucastel.

Kategorier: ,

Produktbeskrivelse

6 flasker 1500 kr.

Mas de Boislauzon er den nordligst beliggende ejendom i Châteauneuf og har til huse mellem Courtézon og Orange, tæt ved Beaucastel. Søskendeparret Daniel og Christine Chaussy råder over parceller i Pignan (sand), Boislauzon (rullesten/galets roulés) såvel som La Gardiole og Palestor (lerholdig jord).

Vinen er lavet med basis i mere end 60 år gamle, lavtydende vinstokke og er tappet ufiltreret for maksimal koncentration, kompleksitet og aroma. Man har længe dyrket økologisk, og vinene er fra 2012-årgangen certificeret som sådan.

 

Efter en måneds maceration/gæring i cement lagres 16 måneder i hhv. store, gamle fade og cementtanke inden aftapningen. Boislauzon er dog ikke mere traditionelt orienteret end at man afstilker 100% (fra og med årgang 2006), så vinene kan være svære at placere på en gammeldags/moderne skala, som det ellers er yndet af mange!

 

Stilen er særdeles maskulin og kraftfuld men samtidig også elegant med blommeagtig frugtfylde, rålakrids, laurbærblad, Provence-urter, og fine pebertoner med underliggende mineralske noter. Smagen er intens og fyldig med friske og modne frugtnuancer af både mørk og rød bærfrugt.

 

Over tid aftager den mørke bærfrugt, der i stedet afløses af modne nuancer af læder og tobak i takt med at tanninerne slipper sit greb – en proces der foregår over ca. 10-20 år.

Levering 3-5 dage.

Yderligere Information

Vægt 8 kg

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Mas de Boislauzon Châteauneuf-du-Pape ‘Tradition’ 2010 – 6 flasker”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *