Girlan Moscato Rosa Pasithea Rosa 2011 Alto Adige

Girlan Moscato Rosa Pasithea Rosa 2011 Alto Adige – 6 flasker

1.050 DKK

Vinens sødme bæres ubesværet af syren efter bedste yin/yang-princip. Nyd denne vin ved ca. 9°, serveret i boligens bedste hvidvinsglas som en fremragende ledsager til frugttærter, trifli, sorbet eller uden andet end godt selskab.

Kategorier: ,

Produktbeskrivelse

Girlan Moscato Rosa Pasithea Rosa 2011 Alto Adige

Girlan Moscato Rosa Pasithea Rosa 2011 Alto Adige 6 flasker 1 flaske 180 kr.

De gode, søde italienske vine er som regel dejlige og umiddelbare, men de når af forundelige årsager som hovedregel ikke op på de bedste europæiske søde vines niveau.

Girlans vidunderlige Moscato Rosa er en befriende undtagelse, som via et lavt udbytte på 20 hl/ha og efterfølgende tørring af druerne har givet en topkoncentreret sød vin, der ikke blot er tætpakket, men også besidder stor kompleksitet.

Moscato Rosa er en mutation af Moscato Bianco, som man finder i meget begrænsede mængder i Trentino og Alto Adige.

Druerne dyrkes nær Girlan/Cornaiano i 400-500 meters højde over havet. Højden bidrager med de kølige nætter, der holder på syren i druerne; en faktor, som sammen med istidens massive mineral-aflejringer, har gjort Alto Adige kendt for sprøde, friske vine af højeste kvalitet.

Medio november høstedes druerne i små kassetter, hvorefter de fik lov at tørre til midten af januar, før macerationen sattes i gang.

To ugers skindkontakt har trukket både aroma og farve ud af druerne, der har givet vinen sin fantastisk smukke farve.

Gæringen stoppede spontant med et restsukkerindhold på 180 gram per liter, et syreindhold på 8,8 promille og et moderat alkoholindhold på 11,5%.

Efterfølgende er vinen færdiglagret 8 måneder på små egefade.

I dag fremstår Girlan Moscato Pasithea Rosa som drikkeklar med en enorm aromarigdom af røde roser, skovjordbær og cremede nuancer af honning med et strejf af struktur og aroma fra fadet.

Vinens sødme bæres ubesværet af syren efter bedste yin/yang-princip. Nyd denne vin ved ca. 9°, serveret i boligens bedste hvidvinsglas som en fremragende ledsager til frugttærter, trifli, sorbet eller uden andet end godt selskab.

Levering: 3-5 hverdage

Yderligere Information

Vægt 8 kg

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Girlan Moscato Rosa Pasithea Rosa 2011 Alto Adige – 6 flasker”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *